Kastanie Allé 26B, 01. TH., 2720 Vanløse

3 værelsers lejlighed i Vanløse - Nyd udsigten og stilheden fra altanen.

Lejligheden ligger i et roligt kvarter lige ved trafikknudepunktet Flintholm Station, hvor du kan vælge mellem to S-tog linier eller Metro direkte til Lufthavnen. Stationen nås efter en kort slentretur gennem Grøndalsparken, kun ca. 320 meter hjemmefra.
Her bor du lige op ad Vanløses gamle indkøbsgade, der stadig er fuld af butikker, der er kulturhus, biograf, flere skoler og børneinstitutioner, og der er et nyt storcenter på vej.

Lejligheden er lys ogåben, og har med sine 70 kvm god plads at leve i.
Entreen giver adgang til bad, køkken og værelser til begge sider. Til venstre for indgangen finder du stue og soveværelse, hvor der kommer et godt lys ind fra vinduespartierne.
Fra stuen er der direkte udgang til altanen, der er nærmest sydvendt, og hvor der er mulighed for sol i mange af døgnets timer. Fra altanen er der udsigt til ejendommens have, der om sommeren er grøn og frodig.
Bag stuen er der et værelse i en fin størrelse med stort indbygget skab. På den anden side af entreen er der også et regulært værelse til enten et barn eller kontor.
Køkkenet er forsynet gaskomfur og moderne hårde hvidevarer, her findes også vaskemaskine. Køkkenet er renoveret i en stil, som passer til lejlighedens øvrige atmosfære.
Badeværelset er udstyret med siddebadekar og det originale terrazzo gulv.

Ejendommen styres af en velfungerende ejerforening. Der hører et stort kælderrum med, 3 store tørrerum og ejerforeningen har en festsal til fri afbenyttelse. I haven er der plads til egen gril og mulighed for hyggelige timer ved den store fælles grill.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.