Skøn City lejlighed med 2-fløjet fransk altan og elevator.
Få en trofast, hjertelig base med sjæl, lys, charme, hygge og varme og bo centralt for kulturtilbud, grønne arealer og alt hvad hjertet kan begære lige uden for døren i smørhullet af København.
Her har du en indbydende, indflytningsklar, super studielejlighed, forældrekøb eller citylejlighed med Kongens Have som nærmeste nabo, som med garanti vil blive en ven, der behandler beboere og gæster godt - alle føler sig velkommen og hjemme i denne glade perle. Dagen lang kastes solstrålerne ind af den franske altan, hvor man ugeneret kan sole sig eller nyde et glas, mens man glædes over den nyrenoverede facade og den fine udsigt over gården.
I denne meget velfungerende ejendom opført i 1957, får du en velindrettet lejlighed på 43 kvm indeholdende: Entre med god skabsplads, velfungerende lyst flisebadeværelse, soveværelse med skabsvæg fra gulv til loft og lyst køkken med venlig spisekrog, som kun adskilles fra stuen af en hyggelig glasvæg. Sidst men ikke mindst er der den store, dejlige sydvestvendte opholdstue med fransk altan. Lejligheden har parketgulve.
Der er brugsret til loftsrum og mulighed for at søge om garageplads. Derudover har ejendommen elevator, vaskekælder og tørrerum, gårdhave, cykelkælder, dørtelefon, elektronisk døråbner samt skakt på hver etage.