Rumæniensgade 16, 1. TV., 2300 København S

3. værelses lejlighed med lys.

Lejlighed med udsigt næsten hele vejen rundt og et fantastisk lys.

Boligen ligger på 1. sal, lyset og udsigten fra denne 3 værelses hjørnelejlighed betagende. Man har udsigt over 2 stille gader, Lynettevej som har karakter af en bred boulevard, og Rumæniensgade, hvor man ser hen over de frodige og velplejede nyttehaver i Haveforeningen Bredegrund og Lynetten.
Og frodig, det er Amager.

Rumæniensgade ligger lige ved Amagerbrogades mylder af butikker med alt, hvad hjertet begærer og pengepungen formår.
Metrostation og bus er indenfor gåafstand. Herfra når du indre by eller lufthavnen på få minutter. En kort cykeltur og du befinder dig ved Amager Strandpark. Kort sagt - du bor i et roligt område og har alle storbyens tilbud indenfor få minutter.

Lejligheden indeholder entré med 2 meget dybe garderobeskabe samt 3 lyse stuer en suite, alle med udsigt til nyttehaverne. Den ene har et hjørnevindue også med udsigt over Lynettevej. Alle stuerne har en god størrelse.

Spisekøkkenet er velindrettet og har udsigt over gårdhaven. Fra køkkenet er der direkte udgang til bagtrappen og ned til gårdhaven. Praktisk, når middagen skal serveres i det fri. Der er badeværelse med brus beklædt med tumbleret marmor.
Lejligheden har meget store vinduer, der sikrer et godt lysindfald, alle rum har plankegulve og fyldningsdøre. Ejendommen er en solid murstensejendom fra 1930.
Der er installeret dørtelefon.

Mange fælles faciliteter
- Gårdhave med beplantning
- Fælles borde, bænke og tørreplads
- Fuldpakke hybridnet og internet

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.