Tjørnevej 3, 4140 Borup

Velbygget Villa fra 1964 her blev der tænkt på detaljer.

Huset
Her udbydes en velbygget villa fra 1964, fyldt med gennemtænkte detaljer. kun 1 ejer.

Du ankommer af en stentrappe. Herfra træder du ind i en stor entré, som går direkte ind til fordelingsgangen, hvor der er plads til både overtøj, sko, spejl mm.

I det rummelige spisekøkken er der plads til et spisebord til aftensmaden i hverdagen og der er et vindue, så du kan holde øje med, hvem der ankommer.

Opholdsstuen er vestvendt med det helt store vinduesparti og udgang til terrassen, hvor der er plads både til planter, liggestole samt det veldækkede bord, hvorfra man kan spejde ud over haven. Stuen indeholder et godt indbygget skab, som kan bruges til de ting, man har behov for at have i nærheden. Der er ligeledes brændeovn og vandvarmer.

Det første soveværelse har en god størrelse og plads til lige præcis den størrelse seng, som du ønsker. Her er ligeledes to indbyggede skabe med.

Det andet soveværelse er forberedt til at blive delt i to børneværelser med en skillevæg. Her er ligeledes godt med indbyggede skabe.

Badeværelset har en fornuftigt størrelse og blå fliser, som er karakteristiske for tresserne og i øvrigt moderne igen.

Der er parketgulve over hele huset, som har været dækkede af tæpper det meste af tiden. Så disse står meget flotte.

Haven er godt anlagt med flere spændende ting som f.eks. fiskedam eller bålsted, dog trænger den til en studsning hist og pist. Der er frugttræer, så fuglene skal nok komme og vække dig om morgenen. Der medhører desuden brændeskur og stor garage medplads til handymandens værktøj.

Hele villaen står velbevaret, men du vil sikkert have det ændret til dine behov.

Området
Det startede med en kirke og et lille sogn. Så kom jernbanestationen og frem voksede en hyggelig lille by med alt det du har behov for i
hverdagen og mere til.

Borup er en stationsby på Østsjælland med knap 5.000 indbyggere. Byen ligger i Køge Kommune.

Borup har egen biograf, Borup Kino, og der afholdes kulturnat hvert år sidst i august måned.

I Borup findes desuden to skoler, et bibliotek og et borgerservicecenter, læge, tandlæge, dagligvarebutikker, specialbutikker og
frisører. Byens idrætsforening hedder Borup Idrætsforening.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.